Få tilskud til boligændringer
Du kan få tilskud til at lave ændringer i din bolig, der er nødvendige for, at du kan opholde dig derhjemme. Det kan fx være at fjerne dørtrin
Boligændringer kan fx være
- at ændre adgangsforhold
- at montere ramper
- at fjerne dørtrin
- at ændre i køkken og badeværelse.
Betingelser for at få hjælp til boligændring
Du kan få hjælp til boligændringer, uanset hvilken type bolig du bor i, men ændringen skal leve op til disse betingelser:
-
Boligændringer kan kun laves i dit eget hjem, hvor du opholder dig varigt
-
Ændringer skal vedrøre mur- og nagelfaste genstande
-
Udgifterne skal være rimelige i forhold til de brugsmæssige fordele, som du opnår ved ændringen.
Slagelse Kommune tinglyser pant i ejendommen, hvis boligændringen øger boligens værdi.