Kom på kursus i bedre søvn
Kurset er for dig, der har problemer med at falde i søvn eller sover dårligt
Om kurset
Hvad sker der under søvnen? Og hvordan kan du få en bedre søvn?
Din søvn kan af forskellige årsager i perioder blive ødelagt. Er du kommet ind i et forkert søvnmønster, kan viden om søvn måske hjælpe dig med at komme på rette kurs igen.
På dette to timers kursus gennemgår vi de tre vigtige søvnprocesser og søvnhygiejne:
- hvad skal du helst gøre, og hvad skal du undgå
- hvordan søvn er bygget op
- hvad der sker under søvnen
- hvorfor er søvnen så livsvigtig.
Du arbejder undervejs selv med, hvad du med fordel kan ændre på.