Spring til...

Få genoptræning, når du har været indlagt på sygehus

Hvis du har brug for genoptræning efter et ophold på et sygehus, skriver sygehusets læger en plan for genoptræning til dig

Sådan foregår træningen

Sådan kommer du i gang

Når vi har modtaget din genoptræningsplan fra sygehuset, ringer eller skriver vi til dig for at aftale, hvornår din træning skal starte. Husk derfor at holde øje med din e-Boks.

Det første møde i Sundhed og Træning

Træningen foregår i Sundhed og Træning, og det første møde tager cirka en time. Her taler du og en fysioterapeut eller ergoterapeut om din situation og om behovet for træning. I aftaler et mål for træningen og planlægger et træningsforløb, der passer netop til dig.

Selve træningen

I Sundhed og Træning kan træningen både foregå som individuel træning, holdtræning og superviseret selvtræning. Hvis terapeuten vurderer, at der er behov for det, kan træningen også foregå hjemme hos dig. Det er din terapeut, der vurderer, hvilken træning der passer bedst til dit forløb og målsætning.

Din træning kan også bestå eller understøttes af træning med en aktivitetstracker, som viser, hvilke øvelser du skal lave. Din træning bliver registreret, og din terapeut kan følge med i, hvordan det går.

Terapeuten vejleder dig undervejs i, hvordan du kan vedligeholde de færdigheder, som du opnår gennem træningen. Det er vigtigt, at du deltager aktivt i træningen, og at du laver de hjemmeøvelser, som terapeuten giver dig.

Når dit forløb er slut

Når dit træningsforløb slutter, laver din terapeut et afslutningsnotat, som vi sender til din læge.

Om gentræningen

Kørsel til træning

Hvis du vil klage

Tilsyn

Vi tilbyder dig træning senest 7 kalenderdage, efter du er udskrevet fra sygehuset - med mindre der står en senere opstartsdato i din genoptræningsplan.

Kontakt Sundhed og Træning

Telefon

58 57 53 30
Mandag
Kl. 08.00 - 11.00
Tirsdag
Kl. 08.00 - 11.00
Onsdag
Kl. 08.00 - 11.00
Torsdag
Kl. 08.00 - 11.00
Fredag
Kl. 08.00 - 11.00

Adresse

Rosenkildevej 96F, 4200 Slagelse Linde Allé 56, 4220 Korsør
Mandag
Kl. 08.00 - 15.00
Tirsdag
Kl. 08.00 - 15.00
Onsdag
Kl. 08.00 - 15.00
Torsdag
Kl. 08.00 - 15.00
Fredag
Kl. 08.00 - 15.00

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
SEND DIGITAL POST MitID

Skriv en besked

Send en kort besked uden personlige eller fortrolige oplysninger – så kontakter vi dig.
Send en besked

Kontakt Sundhed og Træning