Hvornår saltes og ryddes vejene for sne?
Kommunens veje er prioriteret i 4 klasser. Vejklassen afgør, hvornår vi salter og rydder en vej for sne. Se din vejs klasse på et kort
Når det sner kraftigt i længere tid, er det ofte svært at holde alle veje åbne og sikre 24 timer i døgnet. Derfor prioriterer vi først og fremmest store veje med mest trafik. Det gør vi ud fra vejenes inddelte klasser
Det betyder de 4 vejklasser
Klasse I-veje
- De største og mest trafikerede veje
- Fx motorveje, indfaldsveje, omfartsveje, veje til hospitalet eller brandstationer mv.
- Saltes når der er tegn på glatføre
- Sneryddes så færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden gener
Klasse II-veje
- Veje som er bindeled mellem gennemfartsveje og lokalveje
- Fx veje mellem byer eller kvarterer i større byer, veje i industri- og boligområder, vigtige P-pladser mv.
- Saltes og ryddes for sne minimum mellem kl. 05.00–22.00
Klasse III-veje
- Lokalveje og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik
- Fx boligveje og veje på landet, øvrige P-pladser mv.
- Saltes og ryddes for sne hvis klasse I-II-veje er klaret og kun mellem kl. 05.00-22.00
Klasse IV-veje
- Øvrige veje
- Fx veje til enkeltbrugerområder og mindre boligveje
- Saltes normalt ikke. Ryddes for sne, når der er et meget stort behov, hvis klasse I-II-III-veje er klaret
- Målet er at holde dem farbare, så ved sne og glatføre må du færdes med forsigtighed på disse veje
Se din vejs klasse
Spørgsmål og svar
Stil spørgsmål om sne og salt med Giv et praj
'Giv et praj' er en nem måde for dig at give besked til kommunen, hvis du ser mangler eller fejl på kommunens veje og fortove, parker, strande, kommunale arealer og offentlige toiletter mm.
I vinterperioden kan du desuden stille spørgsmål om snerydning og saltning. Vi svarer så hurtigt, vi kan.