Sådan beskytter vi dine personlige oplysninger
For at vi kan levere en god kommunal service til dig, har vi ofte brug for personlige oplysninger om dig. Vi bruger kun dine personlige oplysninger, når det er nødvendigt for, at vi kan løse vores opgaver. Det er vores ansvar at sikre, at du trygt kan overlade dine personoplysninger til os. Det er et ansvar, vi tager alvorligt.
Her kan du læse om, hvordan vi indhenter og gemmer dine personoplysninger i vores arbejde som kommunal myndighed.
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har spørgsmål om dine rettigheder i forbindelse med vores registrering af dine personoplysninger. Kontakt databeskyttelsesrådgiveren. Se kontaktoplysninger på Slagelse Kommunes databeskyttelsesrådgiver i kontaktboksen nederst på siden.
Vi opfordrer til, at du bruger den sikre beskedfunktion nederst på siden, hvis din henvendelse indeholder personoplysninger eller fortrolige oplysninger.
Hvis du i stedet ønsker at sende en mail til databeskyttelsesrådgiveren, finder du mailoplysninger nederst i folde-ud-boksen.
Databeskyttelse
Som kommunal myndighed modtager vi personoplysninger fra flere kilder:
- Dig
- Andre borgere
- Myndigheder, institutioner og virksomheder, herunder skoler og daginstitutioner
- Kommunens egne medarbejdere, fx parkeringsvagter
- Registre, fx Det Digitale Motorregister og Det Centrale Personregister (CPR)
- Cookies, som vi indsamler på vores hjemmesider, og sociale medier
- TV-overvågning i og ved kommunens bygninger eller anlæg.
Du har altid ret til at få at vide, hvorfra vi henter oplysninger om dig i forbindelse med dine services og ydelser i kommunen. Du får normalt besked fra os, når vi indhenter eller modtager oplysninger om dig fra andre.
Som kommunal myndighed kan vi behandle følgende kategorier af personoplysninger, når det er nødvendigt for, at vi kan løse vores opgaver:
Almindelige personoplysninger
Oplysninger som i forvejen er offentligt tilgængelige i tingbøger, på nettet og lignende. Det er oplysninger som fx navn, adresse og telefonnummer.
Fortrolige personoplysninger
Oplysninger om:
- Sociale problemer, økonomiske forhold, familieforhold, ansøgninger og verserende sager
- Kost og institutionsbetegnelse i forbindelse med madudbringning, ønsker om institutionstype, beliggenhed, tidspunkter mv. i forbindelse med ventelister til institutioner
- Eksamenskarakterer og bedømmelser, sygdomsperioder, begrundelse for fravær, særlige undervisningsforanstaltninger og dispensationer i forbindelse med undervisning
Følsomme personoplysninger
Oplysninger om:
- Racemæssig eller etnisk oprindelse
- Politisk, religiøs og/eller filosofisk overbevisning
- Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
- Helbredsforhold, genetiske data og biometriske data
- Seksuelle forhold eller seksuel orientering
Alle forvaltninger i kommunen behandler personoplysninger i større eller mindre grad. Nedenfor kan du se, hvilke persondata de enkelte forvaltninger behandler som led i deres arbejde.
Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration
Adresser, ansættelsesforhold, cpr-nummer, etnicitet, fagforening, familieforhold, forbrugsoplysninger, helbred, indkomstforhold, kontooplysninger, sociale forhold, straffeattester, uddannelse og CV mv.
Byråds- og Direktionssekretariatet
Adresser, cpr-nummer, indkomstforhold, kontooplysninger, straffeattester og helbredsoplysninger mv.
Børne- og Ungdomsforvaltningen - Børn og Unge
Adresser, cpr-nummer, familieforhold, foto og video, etnicitet, helbred, kontooplysninger, religiøs overbevisning og sociale forhold mv.
Kultur, Fritid og Borgerservice
Adresser, ansættelsesforhold, biometri, cpr-nummer, ejerforhold, familieforhold, forbrugsoplysninger, helbred, indkomstforhold, kontooplysninger, foto og video, sociale forhold, straffedomme og lovovertrædelser, uddannelse og CV mv.
Handicap og Psykiatri
Adresser, ansættelsesforhold, cpr-nummer, ejerforhold, etnicitet, familieforhold, filosofiske overbevisninger, forbrugsoplysninger, foto og video, GPS-lokationer, helbred, indkomstforhold, kontooplysninger, religiøs overbevisning, seksuel orientering, sociale forhold, straffedomme og lovovertrædelser, uddannelse og CV mv.
Slagelse Brand og Redning
Navn, Adresse, CPR og helbred.
Sundhed og Ældre
Adresser, cpr-nummer, etnicitet, familieforhold, helbred, religiøs overbevisning og sociale forhold.
Teknik, Plan og Erhverv
Adresser, cpr-nummer, ejerforhold, foto og video, GPS-lokationer, helbred, matrikelnummer og registreringsnummer mv.
Økonomi, Digitalisering og HR
Adresser, cpr-nummer, ejerforhold, indkomstforhold, kontooplysninger, ansættelsesforhold, fagforeningsoplysninger og evt. helbredsoplysninger mv.
Cookies
Få styr på vores brug af cookies, og hvordan vi behandler cookie-oplysninger om dig.
Vi sletter dine personlige oplysninger, når de ikke længere er nødvendige for, at vi kan udføre vores arbejde.
En sletning i kommunalt regi er oftest lig med arkivering, som dokumentation af vores myndighedsudførelse. Hvilket betyder at vi i de fleste tilfælde overfører oplysningerne til arkiv, når oplysningerne ikke længere er nødvendige for, at vi kan udføre vores arbejde.
Dine personoplysninger bliver som regel opbevaret lige så længe som den sag, de indgår i. Det er i de fleste tilfælde fem år regnet fra udgangen af den journalperiode, som omfatter sagen.
På enkelte områder kan der være en kortere eller en længere slettefrist:
- Længere slettefrist kan forekomme grundet lovkrav, hvis det er nødvendigt for løsningen af vores myndighedsopgaver.
- Kortere slettefrist kan forekomme i forbindelse med for eksempel tv-overvågning, hvor vi følger tv-overvågningslovens regel om, at optagelserne som udgangspunkt skal slettes senest efter 30 dage.
Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave at sikre, at vi lever op til reglerne om datasikkerhed, blandt andet ved at støtte, at vi på en korrekt og sikker måde håndterer data.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du er i tvivl om, om vi håndterer dine persondata korrekt.
Du kan også kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har en mistanke om, at vi har lækket persondata eller på anden måde krænket fortroligheden, når vi har håndteret dine eller andre personers data.
Hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger den sikre beskedfunktion nederst på siden.
Du skal kontakte os, hvis du vil bruge dine rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og andre oplysninger der fx er arkiveret.
- Du har ret til, at vi retter ukorrekte oplysninger om dig.
- Du har i visse tilfælde også ret til at få slettet oplysninger om dig, før vi ud fra normale praksisser sletter oplysninger.
- Du har i visse tilfælde ret til, at vi begrænser vores behandling af dine personlige oplysninger. Hvis du har ret til det, må vi fremover kun behandle dine oplysninger, på nær opbevaring, med dit samtykke, for at opfylde et retskrav eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
- Du har i visse tilfælde ret til at erklære dig uenig i vores ellers lovlige måde, som vi behandler dine personoplysninger ud fra.
- Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger, så det er tilgængeligt for skærmlæserprogrammer eller i et dagligdagsformat. Det kan også handle om frit at få overført dine oplysninger fra én dataansvarlig til en anden.
Kontakt os
Du kan ringe til vores hovedtelefonnummer 58 57 36 00, eller kontakte det center, du har behov for.
Besøg Datatilsynets hjemmeside og læs om dine rettigheder som registreret
Du har ret til at få indsigt i, hvor der i det offentlige behandles oplysninger om dig.
Når dine personoplysninger er nødvendige for, at vi kan løse vores opgaver, skal vi ikke have samtykke. I modsat fald skal vi have samtykke. For eksempel skal vi have samtykke til at bruge et portrætbillede af dig eller dit barn på vores hjemmeside.
Hvis der er lovbestemt oplysningspligt over for offentlige myndigheder, vil de aktuelle personoplysninger blive udleveret i henhold til myndighedens krav.
Relevante personoplysninger kan også udleveres til selskaber/organisationer, som vi samarbejder med, såvel inden for som uden for EØS- og EU-området, for at gøre det muligt at udføre de opgaver og tjenester, vi er pålagt at udføre i henhold til lovgivningen eller en given aftale.
Vi kan for eksempel overlade persondata til vores databehandlere (eksterne leverandører). De behandler data i overensstemmelse med de aftaler, vi har indgået med dem, som blandt andet fastlægger, at de kun må behandle personoplysningerne i overensstemmelse med vores instruktioner.
Dine personoplysninger vil ikke under nogen omstændigheder blive overført, uden at der er indgået nødvendige aftaler, der sikrer, at dine rettigheder varetages. Ved overførsel til lande uden for EU/EØS, som ikke er godkendt af EU-kommissionen, vil vi altid sørge for, at overførslen sker på grundlag af EU kommissionens standardaftalegrundlag, og de fornødne yderligere foranstaltninger angivet af det Europæiske dataråd.
Hvis du ønsker at få udleveret en kopi af vores overførselsgrundlag skal du kontakte det pågældende center/stab, du har brug for.
Vi kan videregive personoplysninger til myndigheder, organisationer, virksomheder og personer som dataansvarlige, som vi skal kontakte i sagerne. Det kan vi for eksempel gøre:
- ved høring efter forvaltningsretlige krav
- ved fremsendelse af en afgørelse
- ved indberetning til andre myndigheder, fx Skat.
Vi opfordrer til, at du bruger den sikre beskedfunktion nederst på siden, hvis din henvendelse indeholder personoplysninger eller fortrolige oplysninger.
Hvis du i stedet ønsker at sende en mail til databeskyttelsesrådgiveren, skal du sende din mail til følgende mailadresse: