Spring til...

Du har fået ny affaldsordning 1. maj 2024

Den nye affaldsordning i Slagelse Kommune betyder nogle ændringer for dig og dit affald fra husholdningen

Hvilke ændringer er sket for affald 1. maj 2024?

For dig med egne private affaldsbeholdere

  • Du har modtaget en beholder mere, så du i alt fremover har 3 beholdere
  • Du har modtaget en rød miljøboks til farligt affald, som du kan få hentet ved at bestille en afhentning
  • Du skal sortere dit affald en smule anderledes end førhen

For dig der bruger fælles affaldsbeholdere, fx i boligblok

  • Du skal sortere dit affald en smule anderledes end førhen
  • Der kan være nye beholdere ved din bolig
  • Du kan komme af med farligt affald, hvor du bor. Spørg din udlejer eller vicevært hvordan

Du skal sortere dit affald en smule anderledes

  • Metal og glas skal du sortere hver for sig
  • Hård plast og blød plastik som fx poser skal du sortere sammen
  • Mad- og drikkekartoner skal du sortere sammen med plastik. Kartonerne er fx fra mælk og yoghurt, juice og saft eller fra mad som flåede tomater eller bønner
  • Farligt affald kan du få hentet hjemme. Fx spraydåser, rester af maling og olie, elpærer, LED-pærer, afkalkningsmidler, emballage fra neglelak og neglelakfjerner
  • Tekstiler som gammelt tøj, du ikke kan aflevere til genbrug, kan du få hentet hjemme som storskrald
  • Madaffald og restaffald skal du sortere som hidtil

Rumopdeling for dig med egne affaldsbeholdere

Brug din miljøboks til farligt affald

Brug den til fx opløsningsmidler, spraydåser, rester af maling og olie, elpærer, emballage fra neglelak og neglelakfjerner mm. Du kan også komme småt elektronik og batterier i boksen. Boksen må veje maks. 4 kg.

  • Har du egne affaldsbeholdere, kan du bestille en afhentning på samme måde som med storskrald. Bestil afhentning af farligt affald
  • Bor du et sted med fælles beholdere, fx boligblok, skal du spørge din vicevært, hvad du skal gøre med dit farlige affald.

Poser til madaffald får du hjemme

Du behøver ikke længere selv hente nye poser til madaffald. I stedet kan du få poser leveret derhjemme.

  • Har du egne affaldsbeholdere, så bind en tom pose om håndtaget på din beholder. Så leverer skraldemanden 2 ruller poser, næste gang han henter dit affald.
  • Bor du et sted med fælles beholdere, skal du kontakte din vicevært eller udlejer om nye poser.

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål, så kontakt Affald og Genbrug

Telefon

58 57 38 50
Mandag
Kl. 09.00 - 13.00
Tirsdag
Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag
Kl. 09.00 - 13.00
Fredag
Kl. 09.00 - 13.00

Har du spørgsmål, så kontakt Affald og Genbrug

Prøv også app'en 'Affald Slagelse'

Med app'en kan du bl.a.

  • skanne stregkoden eller søge på en type affald og se, hvordan det skal sorteres
  • se hvornår skraldemanden henter dit affald
  • få en besked inden skraldemanden henter dit affald
  • tjekke åbningstider for din lokale genbrugsplads

Download app'en med din smartphone

Download på Google Play (til Android)

Download på App Store (til iPhone)