Spring til...

Høring og fremme af projekt for regulering af grøft, tilløb til Bildsø Å

Ejer af Solsikkevej 1A, Slagelse har ansøgt om at rørlægge grøft på matr. Nr. 3bø Bildsø By, Kirke Stillinge

Projektets formål er at kunne bygge et sommerhus på deres sommerhusgrund. Da huset pga. restriktioner i lokalplanen ikke kan placeres på andre steder på grunden end ovenpå grøften, ønskes denne rørlagt. Grøften er tør det meste af året.

Høring

Det ansøgte projekt hører under vandløbsloven. Projektet er en regulering af grøft tilløb til Bildsø Å - hvilket er omfattet af vandløbslovens §16 og §17 og tilhørende bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering §3.

Slagelse kommune har valgt at fremme projektforslaget, og ifølge bekendtgørelsens §15 skal projektet sendes i offentlig høring i 4 uger.

Høringsmateriale

Høring og fremme af projekt for regulering af grøft, tilløb til Bildsø Å

Dine kommentarer og bemærkninger

Du kan som borger, bredejer og interesseorganisation sende bemærkninger til projektet til Slagelse Kommune på e-mail: teknik@slagelse.dk 

Høringsfrist 5. juli 2024

Annonceret 7. juni 2024.